INDRETNING. I takt med at vi lever længere bliver andelen af mennesker, der har brug for pleje også større. Der er også kommet en stigning af ældre der er diagnosticeret demens.
Netop denne gruppe af ældre har behov for den pleje og omsorg, der tilbydes på vores plejehjem. Det er der for vigtigt, at eksisterende og fremtidige plejeboliger kan imødekomme behovene på det stigende antal demensvenlige plejehjem.
Det gør vi ved at tage afsæt i SBI-anvisning 259 (Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet, Kbh.) tre overordnede tiltag for demens demensegnet plejeboliger:
- Små overskuelige, genkendelige og skærmede miljøer, hvor den demensramte lettere kan orientere sig.
- Rige, men samtidig afpassede, sanseoplevelser ved hjælp af lys, lyd, farver, dufte og materialer.
- Gode muligheder for at komme udendørs og i kontakt med dags- og sollys, naturen, planter, vind og vejr.
Selvfølgelig kan indretningen ikke løse alle problemer. Videnscenter for demens skriver, at der også nærvær og gode relationer til for at få et dejligt sted at være og den gode stemning. Her har de pårørende og personalet en stor rolle.
Men de fysiske rammer er der hele tiden og skal derfor støtte personen med demens, når der ikke er andre i nærheden.
Demensvenligt miljø er kendetegnet ved:
- Hjemlighed
- Genkendelighed
- Tryghed og sikkerhed
- Tilpassede stimulerende omgivelser
- Mulighed for at minimere uvedkommende stimuli og støj
- At indretningen understøtter identiteten ved brug af reminiscens
- Tydelig rumfunktion
- Synlighed og overskuelighed
- Bevidst valg af farver og kontrastfarver
- Mange ledetråde til at orientere sig efter, fx piktogrammer
- Tilstrækkelig lys og mørke områder undgås
- Let adgang til trygge og stimulerende udearealer
Sådan skaber vi rum sammen
– Rumdesignerens tilgang til projektet
Sussie Lerche: Ud fra en solid forståelse af behovene, udvælger jeg virkemidler. Ofte kan jeg komme langt med købte standardmøbler, mens jeg i enkelte tilfælde har designet og fået bygget elementer som fx plantekasser (som rumdelere) eller en cafévogn. Jeg har også brugt billeder og folieløsninger for at gøre rummene mere hyggelige og indbydende, og lettere at anvende/finde rundt i. Maling kan tit gøre en kæmpe forskel.
Første møde
Lad os sammen sætte ord på hvilke objekter, der understøtter de ønskede handlinger.
Jeg har forskellige metoder i værktøjskassen for at afdække de adfærdsmæssige behov i designprocessen, så indretningen bliver demensvenlig.
Selvom de vedhæftede bilag giver et godt overblik over, hvilke udfordringer huset står med, vil jeg bruge det første møde i huset på at lytte til især forskere fra Syddansk Universitet, ledelse og personale. Gerne også nogle pårørende, hvis lejligheden byder sig.
Jeg vil observere hvor flowzonerne går og hvilke rutiner og adfærd indretningen skal understøtte.
Løsningsforslag
Den første skitse er 2D tegninger, zoneindelt plantegning og moodboard med farve- og materialevalg. Jeg vil visualisere jeres budskab i den rumlige indretning og evt. hente elementer ind fra lokalområdet. Jeg har gode erfaringer med at visualisere mine ideer, ikke mindst til forventningsafstemning med personalet.
Etableringen af nicher og andre private zoner, hvor brugerne kan have mulighed for at trække sig tilbage, og det at undgå ”traume-trickers” som fx spejle, højder og glasvægge, kan være effektive midler til at skabe en rolig og hyggelig hverdag for alle.
Andet møde
Klip en hæl og hug en tå
Ved det næste møde taler vi indretningsdetaljer og stiller skarpt på budgettet. Fra mine indretningsprojekter har jeg god rutine i at lægge planer og budgetter, og koordinere mellem deltagere med forskellig faglighed.
Jeg kan komme langt med beskedne midler, og har leveret på kontrakter med fast pris.
Tilbud
Jeg henter tilbud hjem på håndværkere, folie og interiør og udarbejder et tilbud med dertilhørende projektplan – så I ved hvad I får og hvornår. Dette får I tilsendt.